Jeg har travlt. Meget travlt. Jeg er jo i praktik, og det tager mange timer. Jeg har 13 timer i ugen, men udover det er der forberedelse og møder. I næste uge har jeg to lange dage med møder, og oveni i det er der forberedelse. Jeg har konstant dårlig samvittighed over rapport der skal skrives. Lige nu har jeg en bachelor og praktikrapport hængende over hovedet. Det hænger mig langt ud af halsen, og min motivation er lig nul lige nu. De ti siders praktikrapport skal bare overstås hurtigst muligt, og min bachelor har stået meget stille her efter jul. Jeg har ganske enkelt ikke haft tid, men jeg har heldigvis ti sider. Mine mellemtimer står på forberedelse, men nu må jeg simpelthen bare til at speede lidt op, så der er tid til de to store opgaver. Jeg må skemalægge min tid lidt mere, så jeg har tid til det hele. Der skal være tid til praktik, opgaveskrivning, kæreste, arbejde og familie. Det er bare lidt svært at få til at gå op. Kender I det?
Jeg har ikke alverdens tid til blog, men det skal nok komme. For det skal det sgu!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar