Sider

søndag den 11. januar 2015

Alfer, rød hårede og Guinness


Min kæreste og jeg har vinterferie sammen, og den udnytter vi til at rejse i år. Den står på Dublin denne gang, og det er en drøm for mig. Min svigerinde bor i Dublin, og vi bor bare ved hende. Det bliver derfor en billig omgang, for det er kun flybilletter for os, og så lige en togrejse fra København.

Hun har en masse god råd til seværdigheder, og har allerede kommet med en del. Fx skal vi i Zoologisk Have. Derudover skal vi selvfølgelig på pub! Det er jo et must i Irland, og jeg siger absolut ikke nej til en Guinness. Det skulle være helt specielt, at være på pub i Irland. Irerne tager jo daglig på pub for at hygge, det er bestemt en anden kultur end herhjemme. Vi skal være i Dublin fra mandag til fredag, så vi har en del dage til at se ting - både selv og sammen med min svigerinde. Vi glæder os, for det er ikke tit, at vi ser hende, og så bliver det lækkert med en lille rejse.

Har I nogle gode råd til Dublin, så kom endelig med dem!

4 kommentarer:

Kathrine sagde ...

Fedt! Vi var i Irland 2010, og en enkelt dag i Dublin heraf. Vi tog sådan en rundfart hvor man så flotte statuer, en flot flot middelalder kirke, nogle parker og blev kørt rundt til det vigtigste. Man kune stå af og komme ind og se Guiness Bryggeri, men det gjorde vi ikke. Men har hørt fra min søster der var der på studietur at det er fedt. I skal også ind på Temple Bar (pub gade) og få en øl. Man kan shoppe i sådan en gågade der ligger tr på, der er et kæmpe stålmonument i midten de kalder "erection st the intersection" hehe. Hvis du skal i billige Primark - så bemærk at det i Irland hedder Penney's i stedet :-)

Maiken sagde ...

Ja, Temple Bar district skal vi i hvert fald besøge. Min svigerinde bor i nærheden. Uh, jeg skal lige huske det med Penny, for den kunne jeg godt finde på at besøge! :-D
Tak for rådene :-D

A + K = ♥ sagde ...

Dublin er en fed by - noget af det hyggeligste jeg prøvede derovre, var at være på en twillight-walk, hvor vi var på byvandring om aftenen med en rundviser, som fortalte gamle historier.
Og så skal man jo ud og drikke øl, utvivlsomt :D

- Anne

Maiken sagde ...

Anne: Det lyder rigtig hyggeligt, det kunne jeg godt tænke mig. Og ja, man kommer vist ikke udenom en øl eller to :-D