Sider

Viser opslag med etiketten Bolig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bolig. Vis alle opslag

lørdag den 16. maj 2015

Bjørnebanden

 photo DSC07099_zpssvyngewi.jpg

Det har ikke så meget med dyret at gøre, men jeg har en god joke til jer. Min studiekoordinator på seminariet er så sjov, og vi har en fyr ved navn Bjørn i klassen. En dag råbte hun os op, og så gik der bare en djævel i hende, og sagde "bjørnebanden". Jeg kan godt love jer for, at vi skreg af grin. Den havde hun uden tvivl ventet på at fyre af. Hun er en dejlig kvinde, det er der ingen tvivl om. Som I nok kan regne ud, så har jeg fået mine Bjørn Wiinblad postkort op (derfor den lille historie). Jeg har fået de her tre postkort, og de er en del af de fire verdenshjørner, så jeg mangler desværre en. "Øst" er simpelthen så svær at finde, for ingen vil sælge dem hver for sig. Hvilke jo egentligt er ret forståeligt. Det vil jeg nok heller ikke.

Nu har de fået et sted at hænge. Ude i gangen ved spejlet, så man kan nyde dem tit. De er så smukke og virkelig retro. Jeg mener, at der bag på dem er skrevet, at de er fra 70'erne. Så de har jo en del år på bagen. Det er jeg ret begejstret for. 


 photo DSC07100_zpsnouilshf.jpg
 photo DSC07101_zpsjrbd0gk9.jpg
 photo DSC07102_zpsh2kz9rv8.jpg

tirsdag den 12. maj 2015

Haven

 photo DSC07087_zps6pqdik54.jpg
 photo DSC07088_zpsrnjlvbef.jpg

Vi har jo anlagt have... eller det er måske meget sagt, men det er lige før! Min kæreste er gået fuldstændig amok. Vi kan næsten ikke være ude på altanen, og det der er ikke plads til sommer blomster. Hvis det ikke kan spises, så kan det ikke bruges. Sådan lyder mantraet fra min kæreste. Men en blomst eller to vil også være dejlig, men jeg var for langsom. Næste år vil jeg gerne have lidt hylder derud, så man kan organisere sig lidt bedre, 

Vi har alt muligt lækkert, og det groer helt vildt. Vores altan er aflukket, men kan åbnes, så det kommer hurtig til at fungere som et drivhus. Det er jo gode vækstbetingelser. Vi har brugt spande fra min kærestes arbejde, som jeg har dekoreret med prikker fra Søstrene Grene. De hvide kasser er flamingokasser, som selvvander fra neden. Vi skal bare kommer lidt vand i en beholder, og så sørger den for vand. Vi vander dog lidt for oven, for at sikre os, at de ikke tørrer for meget ud. Vi har en hel del forskellige ting i "haven"

  • Jordbær: Her har vi to gange tre forskellige sorter. De er allerede ved at få jordbær, så det skal nok give lykke i det lille hjem. Faktisk er jordbær lette at holde, de har slet ikke været besværlige overhovedet. 
  • Tomater: Vi har en slags, og den skulle vist blive stor. Vækstmæssig er den gået helt amok her på det seneste. 
  • Kartofler: Vi har to forskellige sorter, og de har vokset sig vildt store. Jeg er lidt spændt på dem. Hvis man har kartofler inden dørs, så skal de have en speciel potte, hvor der er nogle huller. Den har vi selv lavet, så jeg er spændt på resultatet. 
  • Chili: Dem har vi tre forskellige sorter af. Den mest markante er "penis chilien". Den er købt i sjov, og jeg glæder mig så meget til, at den skal skæres i. 
  • Løg: Der er vist to forskellige slags. Jeg kan simpelthen ikke huske det helt præcist. 

 photo DSC07086_zpsdatmxe0y.jpg
 photo DSC07085_zps4ut9rweq.jpg
 photo DSC07084_zpsmfewnfdp.jpg
 photo DSC07083_zpsbjscglg7.jpg
 photo DSC07082_zpskexlaitk.jpg
 photo DSC07081_zpsorrggxnz.jpg

fredag den 8. maj 2015

En Kay til samlingen

 photo DSC07078_zpsf32dg9vj.jpg
Jeg har længe været optaget af den her abe i hæklet udgave, og nu har jeg fået en. Desværre har jeg ikke selv kunne lave en, men har i stedet fået en i gave. Så ferm er jeg ikke til hækling endnu, men vil gerne være det. Måske jeg skulle overveje en hækle café? Det kunne være hyggelig, og så har jeg en veninde, som er svært glad for håndværk.
Jeg laver meget kreative sager i perioder. Nogle perioder arbejder jeg virkelig igennem, mens jeg i andre slet ikke har overskud. Det er ikke muligt for mig, at lave sådan noget på kommando. Sådan noget skal være spontant. Jeg har lidt fortrudt, at jeg ikke har valgt håndværk og design på seminaret, men det er ved at være for sent. Det kan nok ikke nås inden for en måned. Jep, der er en måned tilbage, så er jeg uddannet lærer!

mandag den 4. maj 2015

Long time no see

 photo DSC07075_zpsvn3zymn5.jpg

I dag er en glædes dag, for jeg har afleveret alt eksamensstof og bachelor. Lykken er gjort! Oveni er det også Danmarks befrielsesdag, så det er vist ok, at være lidt glad og lettet i dag. Vi fejrede dagen med en bette øl. Det er lidt sørgeligt, at det er sidste gang, at vi skal dele sådan nogle mærkedage. Det er snart slut med studieliv, SU og læsestof. Faktisk en sørgelig tanke, for jeg nyder nu at være studerende - eller mere de skønne mennesker jeg læser med. Nu mangler jeg bare det der job. Jeg har fået endnu et afslag, men det var udelukkende pga. min fagkombination. Alt andet var godt, og jeg havde gjort et godt indtryk, så det var et godt afslag. Hun ville endda tage min ansøgning med rundt til andre skoler. Men jeg hviler ikke på laurbærrene, for i morgen skal jeg besøge en skole, og så sender jeg min ansøgning bagefter. I må lige krydse fingre for mig - gerne alt I kan. 

Hvis I følger mig på Instagram, så vil I kunne se, at jeg er svært begrejsteret for Bjørn Wiinblad for tiden. Det helt gamle og retro er jeg glad for, ikke så meget det nye. I går var jeg på loppemarked, hvor jeg fik de her to skønheder med hjem. Det er november og september (min og kærestens fødselsdagsmåneder), og jeg måtte smide en flad havltredser for dem. Ikke så galt igen. Min onkel har måske alle, og så må jeg få dem. Han skal bare rode rundt i gemmerne. 

 photo DSC07076_zpskwsmxc3i.jpg
 photo DSC07077_zpscx7y3asf.jpg

onsdag den 11. marts 2015

En lille fjer på

 photo DSC07025_zpsj5rxprfd.jpg
Min svigermutti har jeg lavet de her smukke tegninger til mig i julegave. Den ene var lidt forsinket, men alt kommer jo til den, som venter på det. Rammerne er ny købt til en flad tyver pr. styk i Fakta. Min tanke er, at de skal være sammen, for de matcher hinanden, og den ene kan ikke stå uden den anden. Kender I det?

Jeg er svært glad for dem, de er helt personlige. Egentligt er jeg altid godt tilfreds med gaver, det er sjældent, at jeg får noget, som jeg slet ikke kan bruge. Måske folkene omkring mig kender mig godt, eller at jeg bare er ret tilfreds med det meste? Måske en lille kombination af begge dele.

Lige nu er det dejligt med små dejlige ting i hverdagen. Jeg er begravet i et helvede af opgaver, og det aller sidste skal klares i forbindelse med uddannelsen. Min bachelor går godt, jeg har nået 21 sider, og det var mit delmål, at jeg skulle have nået det inden 15. marts. Jeg er tæt på mit mål, og har godt tid og ro til at nå det sidste.

Nu hvor mit mål er nået, så har jeg lovet mig selv en lille ting. Men nu skal jeg bare blive enig med mig selv om hvad, men det haster jo ikke for vildt. Fokusset skal være på skolen, for nu går slutspurten ind.

 photo DSC07027_zpso9xp11q1.jpg
 photo DSC07026_zpstafsrewb.jpg

lørdag den 31. januar 2015

DIY: En mini-hus i lejligheden

 photo DSC07002_zpsjtvb2t3w.jpg
 photo DSC07005_zpswv12cewl.jpg

Jeg har fiflet med den her DIY et stykke tid. Jeg har købt et lille hus i Tiger til 30 kroner, og så har jeg malet den hvid inden i. Det tog rigtig meget maling, for den var ikke grundet, så den sugede mega meget maling. Kanten blev malet sort, for at skabe en kontrast. Taget blev lavet af klistermærker fra Søstrene Grene, og det krævede, at tungen blev holdt meget stille i munden. Især fordi de skulle klippes til ved slutningen. Jeg kunne godt finde på, at lave en mere, som skulle hænge under. Der skulle farverne bare være forskellige.

Egentligt vil jeg gerne have de helt små mini Kähler vaser i den, men 300 kroner er lidt meget for en pakke med tre. Så indtil jeg beslutter mig, så bliver det altså en Hoptimist. Den pynter flot derinde.

fredag den 30. januar 2015

Kay Bojesen ønsker

 photo oslashnsker_zpsmv4343ni.jpg
Lige nu er Kay Bojesen i højkurs. Alle har jo aben! Vi har to sangfugle og gravhunden, min kæreste fik dem alle, da han var færdig, som bager. De pynter rigtig fint herhjemme, og minder os om hans uddannelse. Jeg er selv vild med de her fire figurer, og især zebraen er sød. Den er anderledes, og den er helt ny. Jeg synes dog, at de er helt vild dyre, så det bliver i hvert fald et ønske, måske når jeg er færdiguddannet om få måneder?

Jeg går med idéen om, at jeg gerne vil lave en hæklet abe, men den ser lidt svær ud opskriften? Men jeg må bare give mig i kast med det, for den eneste måde at lære det på er, at komme i gang med det. Har I tip til at lave den?

søndag den 25. januar 2015

Småtterier

 photo DSC06965_zpsrw0kzewu.jpg

Vi har ikke alverdens opbevaringsplads på badeværelset, men jeg har fået dette lille bord derud, og det hjælper lidt. Kufferten er én af min mors gamle, og den er genial til opbevaring. Fyrfadslysestagerne er fra min onkel, og var i sin tid en indflyttergaver. De passer rigtig flot derud, og giver lidt til rummet. Kasserne er fra Rema 1000, og de kan kun rumme en lille smule. Jeg har fået plaster over i den store, og den mellemste indeholder pincet og neglesaks. Så er det lidt styr på sådan små sager. Kasserne er købt i sidste uge til 20 kroner for dem alle, men jeg kunne forestille mig, at de stadig fås mange steder. Vi fik i hvert fald en god sending, så mon ikke de er til at opstøve?

Faktisk er bordet et sengebord fra Ikea, som jeg har malet i sin tid. Vi bruger den ikke mere, men i stedet for at smide dem ud, eller give dem bort, så fik jeg den idé, at bruge dem herude. Det er i hvert fald praktisk.

 photo DSC06971_zpszcareneg.jpg

lørdag den 10. januar 2015

Kähler

 photo DSC06957_zps16632562.jpg
Jeg er stor fan af Kähler, og ønsker mig stort set altid et eller andet af mærket. Jeg har ingen kæmpe samling, men den vokser stille og rolig. Så kan både pengepungen og lejligheden følge med. Faktisk har jeg aldrig selv købt noget Kähler, det alt sammen gaver. De har også en lidt større betydning så. Som I kan se, så har jeg ingen vilde farver, men det er fordi, at jeg er mest til sort og hvid, for det ved man hvad er. Nu kommer der snart en nu udgave af vaserne i sølv, og der skal jeg klart have en vase. Det bliver vasen i medium, for den størrelse har jeg ikke. Den passer godt til blomster uden en lang stilk. Man kan faktisk allerede forudbestille en af vaserne på Coolshop. Men vi skal huske, at den er ikke en limited vase, den bliver en fast del af sortimentet. Så ingen borgerkrigen denne gang!


 photo DSC06961_zpsddbde40e.jpg

Vaserne her har jeg fået af min mor, og lyshusene har jeg fået af min kæreste. 


 photo DSC06962_zps8dcdafa8.jpg

Lysestagerne har jeg fået af svigerne, og lyshuset til venstre af min mor og det til højre af min kæreste.


 photo DSC06963_zps54fb2bf4.jpg

Vasen har jeg fået af min mor.

fredag den 2. januar 2015

Bidt af Ebay

 photo pizapcom14198661654061_zps7da9b8a2.jpg

12 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9

Jeg er ret vild med Ebay, især efter jeg er kommet med i en Facebookgruppe. Den hedder "Ebay Tips", og medlemmerne har altså de fineste ting. Der er konstant gang i gruppen. Jeg har allerede fundet lidt ønsker. Nogle af dem er på vej i posten. 

Billede nummer et er på vej til mig. Jeg vandt den i en auktion, og gav 5,5 for den. Det kan vist ikke gøres billigere. Billede nummer 8 er også på vej til mig. Det er "sokker", som skal være på foden i 2 timer, og så falder alt hård hud af de kommende dage. Den glæder jeg mig meget til at modtage. Jeg mener, at jeg gav 17 kroner pr. stk, med fragt. 

Det næste kunne godt være puderne, for de er altså rigtig sjove. De kunne sagtens være flotte på sengen. Egentligt kunne jeg godt bestille det hele, men det går nok ikke. Kjolen har jeg lidt en idé om, at jeg skulle have på, når jeg er færdig som lærer. Både til dimissionen og til den private fest, så er det vist ingen fare for, at andre kommer i samme kjole. 

Når man handler på Ebay, så skal man lige være opmærksom på told og moms. Jeg bruger altid Passion for Fashions guide, dvs. jeg holder mig under 80 kroner, for så er jeg i sikkerhed. Man skal altså bare kaste sig ud i det. 

mandag den 10. november 2014

Ønsker til kontoret

 photo efewfw3fr3_zpsf2defd3f.jpg
Jeg har længe gået med en idé om, at vores kontor skulle være lidt mere smart. Så havde vi måske også lyst til at være derinde. Lige nu er rodet og grimt, vi mangler reoler, opbevaring og orden. Jeg laver i hvert fald ikke lektier derinde, og slet ikke noget kreativt.

Jeg har tjekket Ikea ud, som altid har en løsning på det fleste problemer. Og kan I ane et farve tema? Jeg er svært glad for klassiske farver, når det kommer til indretning, så kan jeg altid spice det op med nips med farver. Vi skal i hvert fald have et nyt skrivebord, det andet er alt for lille. Især hvis vi begge skal sidde ved det. Det er ret smart det på collagen. Reolen har vi allerede en af, og den er smart. Sådan en billig satan skal vi nok bruge en mere af. Den er også let at samle, og det er jo en sjældenhed i Ikea. Kasser og andet opbevaring mangler vi meget. Faktisk mere end meget. Tingene skal helst være rimelig opdelt og struktureret i min verden, hvem sagde OCD?

lørdag den 18. oktober 2014

Halloween

 photo DSC06872_zps493a4284.jpg
 photo DSC06873_zpsbc9de43b.jpg

Nyder I efteråret? Det gør jeg i hvert fald. Og endda i fulde drag! Jeg havde en del som jeg egentligt skulle have nået her i ferien. Og det eneste, som jeg faktisk har nået, er mine undervisningsplaner til praktikken, mens min bachelor har stået lidt stille. Men en halv side tæller da også, så er jeg oppe på 3 sider. Bedre end ingenting hvis I spørger mig!

Min ferie har jo været fyldt op med arbejde i Rema. I aften skal jeg arbejde, og så har jeg haft 26 timer i den her uge. Det er gode penge. Så jeg har nok nedprioritereret bachelor, men mon ikke det går? Jeg har da indtil Maj.

Men nå nok om dårlig samvittighed og 'pligter'. Jeg lavede i går en Halloween dekoration, for jeg er sgu lidt en sucker for Halloween. Det er så hyggeligt. Andre amerikanske kommercielle mærkedage siger mig intet. Aldrig ville jeg røre ved Valentines day. Min drøm er, at jeg skal holde Halloween med mine børn, familiens børn og veninders børn.

Selve "vasen" havde jeg inden, og den er hugget fra min mor. Den farvede lyng, lysene og pyntegræskarret er fra Rema 1000. Der er ikke meget tilbage, så I skal skynde jer, hvis I skal nå det. Materialet har kostet 53 kroner i alt, så det er til at overkomme.

søndag den 5. oktober 2014

Garderobeskab

 photo DSC06860_zps80c16215.jpg

 photo DSC06861_zps1dc01f70.jpg

Jeg har længe manglet et skab i soveværelset. Vi har skabe i gangen, som er indbygget, men de er ikke store, og der er ikke mange, når man også skal opbevare alt muligt skrammel. MEN så skete det i onsdag, at jeg var enormt heldig. Vi har i Esbjerg en "gives bort" side, sådan en én har alle byer efterhånden. På den side kom det her skab op, og jeg var lynhurtig til at skrive "ja tak". Og så fik jeg det. Gud hvor var jeg glad, Tænk at et brugt skab kan skabe så meget lykke? Så i torsdags hentede vi det, og det skulle ned fra anden sal, og op på første sal. Så vi fik rent ud sagt noget motion. Det værste var at samle det, men vi kom igennem det uden for meget mundhuggeri. 

På lågerne kan I se to ridser, men det fikser vi med wallstickers. Ebay har så mange, og vi har allerede bestemt os for, at det nok bliver nogle sorte noder. Det passer helt fint til. Nu skal jeg bare tage mig sammen til at få dem bestilt. Når skabet ikke har kostet noget, så kan jeg godt smide 15 kroner efter pynt til lågerne. 

I selve skabet er der meget plads. Der er en stor bøjlestang og hylder. Så der er plads til at købe mere tøj ;-) Det kan godt betale sig at kigge efter brugte ting, for der virkelig gode sager imellem.