I fredags var jeg i den heldige situation, at jeg fik fast job fra 1. august. Det var en lykkens dag, og jeg var så glad. Jeg har fået det lige, som jeg ønsker det. Kun i overbygningen med dansk, samfundsfag, historie og religion. Det er helt klart drømmescenariet. Måden jeg blev ansat på var helt anderledes end andre måder. Jeg havde forinden været ved en konsulent til en times for-samtale, og så blev jeg udvalgt til en samtale. MEN det var ikke kun samtale, jeg skulle nemlig også undervise i samfundsfag i to timer med observation på. Det gik simpelthen så godt, og de to lærere var ikke et sekund i tvivl om, at de gerne ville ansætte mig. Lederen tilbød mig derfor jobbet. Det var bare en dag i himlen. Der er ikke noget bedre end at få styr på det. Det giver bare ro. Hvis I vil vide mere om det, så kan I tjekke den her artikel ud. Min leder er ret vild med måden, og jeg tror, det er fremtiden.
Nu har jeg to eksamener, og dem kan jeg koncentrere mig om med ro i sjælen. Det er bare dejligt! Jeg har to gange tilbage i Rema, og lidt tutorarbejde hist og her, men ellers er det snart ovre. Det er lidt underligt, men livet skal gå videre.

2 kommentarer:
Endnu engang tillykke! Hvilken fed måde at blive ansat på - det burde de gøre alle steder, så kan de nemlig godt pakke den gamle traver om erfaring væk. Nyuddannede lærere og unge kan nemlig være meget mere kompetente end nogle dee har været i faget i (for) mange år, det ser jeg dagligt. Vi har fordele i at være med på beatet og ved hvad de unge snakker om, vi er mindre fastgroede i dårlige rutiner, har større overblik og er åbne overfor nyt! :-)
Taak :-D
Jeg tror også, at det er vejen frem. Erfaring er ikke nødvendigvis det bedste, for mange af dem (som du siger) holder fast i dårlige rutiner. Vi er nemlig med på beatet, og det er virkelig en fordel! :-)
Jeg håber i hvert fald, at den her artikel bliver spredt godt og grundigt :-)
Send en kommentar