Sider

onsdag den 1. april 2015

Dagens klæder: Crazy cat lady

 photo DSC07050_zpswqyxbu72.jpg

Jeg er ret glad for katte. Faktisk er jeg glad for de fleste dyr. I mit barndomshjem havde vi katte, så jeg er vokset op med dem. I går da jeg så den her skjorte med små katte på, så kunne jeg simpelthen ikke lade være. Den er sjov, og passer meget godt til mig. Jeg bliver tit anklaget for, at være godt og grundig skør. Det er en kompliment, eller sådan tager jeg den i hvert fald. Vi modtager jo tingene forskelligt ;-)

Uh, jeg er ved at fryse mine fingre og fødder af. Det er saftsuseme koldt. Jeg opgave af begive mig op på seminaret, for at aflevere en bog. Det var ganske enkelt for koldt. Egentligt skulle jeg have hygget med min mor og søster, men det aflyste vi pga. vejret. Det er ikke så fedt, at rende rundt i Esbjerg gågade, og så blive drivvåd, haglet til og fryse. I stedet har jeg arbejdet lidt på min bachelor. Den er ved at være færdig. Motivationen er der ikke helt, men den skal skrives færdig i ferien og rettes. Jeg har nemlig allieret mig med en uddannet lærer, som lige læser den igennem for fejl. Tilgengæld læser jeg hendes faglige opgaver igennem for teori. Det er sådan, at nogle steder forlanger man, at lærerne skal uddannes indenfor for sit fag. Hende her har været lærer i 30 år eller sådan, men har ikke en uddannelse indenfor samfundsfag og matematik, så det skal hun i gang med. 


Ingen kommentarer: